
O-Biz leverer Danmarks førende IT-konsultation i Ubuntu
Et stigende antal virksomheder kigger på, hvordan de kan effektivisere deres IT, og ofte er svaret at skifte til billigere eller helt gratis software – såkaldt Open Source software.
Nogle skifter Microsoft Office ud med Open Office, som er gratis og kan det samme. Andre går hele vejen, og skifter hele styresystemet ud, så virksomheden ikke skal investere tusindevis kroner i at opgradere Windows XP til Windows Vista eller Windows 7.
Ubuntu er et gratis styresystem, som kan de samme ting som Windows, og som kommer med de vigtigste programmer installeret på forhånd: Open Office kontorpakke, Firefox, mail klient, billedbehandling og meget meget mere.
Hvorfor skal man bruge Ubuntu?
Det er mere sikkert
Virus, spyware, malware og lignende eksisterer stort set ikke til Ubuntu. Og selvom det gjorde, er Ubuntu teknisk set meget mere sikker end Windows, og du behøver derfor ikke en masse dyrt og besværligt antivirus-software. Det er derfor meget mere sikkert for virksomhedens medarbejdere at bevæge sig på internettet.
Det er hurtigere
Ubuntu bliver ikke langsommere over tid, som Windows gør, og det gør derfor, at der skal bruges færre ressourcer på at vedligeholde PC’erne. Og fordi programmer på Ubuntu er mere effektive, betyder det at virksomheden typisk kan benytte sine PC’ere 3 år længere, før der skal købes nye, end hvis man brugte Windows på PC’erne.
Det er gratis
Ubuntu udvikles efter den såkaldte Open Source model, som betyder at tusindevis verden over bidrager til systemet. Det engelske firma Canonical, som står bag Ubuntu, anslår, at udover sine egne ansatte og partnere som O-Biz, bidrager mere end 60.000 frivillige verden over med oversættelser, fejl-rettelser.
Gratis kan også være godt
Mange tænker, at når det er gratis, så kan det ikke være helt så godt. Men det er ikke sandt.
I IT-branchen har man et begreb, som kaldes Open Source, som i bund og grund handler om, at alle må se og gøre det de vil med programmerne.
Open Source er både en udviklingsmodel, altså en særlig måde at lave software på, men det er også en forretningsmodel.
Traditionelle virksomheder som Microsoft tager betaling for sin software, og giver derefter supporten væk. Men Open Source virksomheder gør det omvendt: De giver produktet væk, og tager til gengæld betaling for support og rådgivning.
Og fordi det er åbent og frit tilgængeligt, betyder det nemlig, at der er rigtig mange privatpersoner og firmaer verden over, som indsender en rettelse, når de opdager en fejl i programmet, eller hvis de ønsker en ekstra funktionalitet.
På den måde er det ikke kun ét firma, som laver og ejer hele programmet, men helheden udgøres af alle dem, som bruger programmet og bidrager til det verden over.
Ubuntu er et styresystem som laves efter Open Source modellen, og er verdens mest udbredte Linux styresystem.
Hvem bruger Ubuntu?
I Frivillighuset i Aalborg sparer de 50% af deres udgifter til PC’ere ved at bruge Ubuntu i stedet for Windows. Vigtige penge som går til det frivillige arbejde i Aalborg.
Og fordi man direkte fra Ubuntu kan installere mere end 2.000 gratis programmer, er der ikke lange overvejelser forinden, hvis man går og overvejet at udskifte ét program med et andet. Medarbejderne er også rigtig tilfredse med, at PC’en nu er blevet stabil, og at de ikke længere skal spekulere på Virus og Spyware.
I Frankrig er det franske politi ved at gennemføre et stort skifte af 15.000 Windows PC’ere til Ubuntu.
De er i øjeblikket igennem 5.000 PC’ere, og har allerede sparet 370 mio. kr. i software-licenser indtil nu.